Brevkassen: Hvordan bliver min boligstøtte og børnebidrag med den ny lovgivning?

Brevkassen: Hvordan bliver min boligstøtte og børnebidrag med den ny lovgivning?

Brevkassen har modtaget et spørgsmål vedr. den ny lovgivning og konsekvenserne for økonomi, børnecheck, boligstøtte og børnebidrag.


Hej Brevkasse

Jeg har en datter på 12 år og en på 13 år, som begge bor hos mig (jeg har bopælen på dem begge).
Den ene er hos sin far fra fredag-mandag morgen hver anden uge og nogle timer hver anden tirsdag.
Den anden er hos sin far fra fredag-mandag morgen hver anden uge (hvis far og datter kan enes).

I dag får jeg børnebidrag af far via Udbetaling, børnechecken og forhøjet børnebidrag, samt boligstøtte. Hvordan kommer det til at se ud efter 1.4.2019?
Jeg har lidt svært ved at overskue lovgivningen.

God dag.
Mvh. Mette

Chef jurist Tanja Graabæk fra hvert 3.barn svarer:

Kære Mette

Ingen af os ved desværre med 100% sikkerhed, hvordan det nye skilsmissesystem – og de økonomiske aspekter knyttet hertil for jer skilsmissefamilier – kommer til at se ud. Det da ingen lov er vedtaget endnu. Men det forventede resultat er følgende:

I vil som forældre begge kunne blive registreret som bopælsforælder (dvs. have barnets bopæl), hvis I praktiserer en deleordning eller lignende (8-6 ordning) og hvis I aftaler, at det skal ske. I disse situationer vil I skulle dele børne- og ungeydelsen, således at I modtager halvdelen hver. I alle andre tilfælde vil der kun være én bopælsforælder, og vedkommende vil da modtage den fulde børne- og ungeydelse, som det er tilfældet i dag. Man vil da også modtage børnebidrag og boligsikring, som det er tilfældet i dag.

Som du beskriver din sags omstændigheder, så burde du derfor ikke blive berørt af de nye tiltag. Men det er som sagt kun baseret på formodninger, og det vil det være indtil der foreligger en vedtaget lov. Når det sker, skal jeg selvfølgelig nok holde jer orienterede om det endelige indhold her hos CoPilots og Ulige uger.

Venlig hilsen

Tanja
Hvert 3. barn

Har du spørgsmål til brevkassen?

  Stil dit spørgsmål her

Swapkidspanelet består af Lea Holst Jensen, Aut. psykolog, Tanja Graabæk, chefjurist og Stine Zink, psykoterapeut.

Du vil også kunne lide

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvilke konsekvenser får den ny skilsmisse-lovgivning på min økonomi?

Vi har modtaget et meget relevant spørgsmål om konsekvenser ved den ny lovgivning om delt bopæl og delt børnecheck. Økonom Helle Thejn svarer på de mange komplekse konsekvenser vedr. økonomi … Læs mere

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Min søn tror, han skal erstatte sin far i vores hjem

Vi har modtaget et spørgsmål fra en mor, der oplever, at hendes søn prøver at udfylde en voksenrolle, nu hvor far er flyttet.

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Får jeg automatisk fælles forældremyndighed ved fraflytning af mine børns bopæl?

Vi har modtaget et spørgsmål vedrørende forældremyndighed, deleordning og samvær ved skilsmisse.