Hvad kan kernefamilien lære af skilsmissefamilien?

Hvad kan kernefamilien lære af skilsmissefamilien?

Anja Marschall har skrevet en Phd om delebørn og skilsmisse, og har fundet flere faktorer, som hun fremhæver som positivt i skilsmissefamilien.

Barndommen som delebarn byder på flere ting, der er positivt, selvom hverdagen også kan byd spå savn af forældre. For mange kan det også fungere som en styrke og en ressource at vokse op i andet end en kernefamilie, mener forsker i børneliv

Mange børn vokser op med 2 hjem

At være skilsmisse- eller delebarn står næppe på ret manges ønskeliste, for at have 2 hjem betyder ofte savn af skiftevis den ene og skiftevis den anden forælder.
Mange voksne har derfor en tendens til automatisk at betragte en barndom som skilsmisse- eller delebarn som noget, der er problematisk eller mindreværdig i forhold til en opvækst i en traditionel kernefamilie.
Sagen er bare, at det i dag kun er godt og vel halvdelen af landets knap 800.000 børnefamilier, der lever som kernefamilier. Hvert år oplever omkring 25.000 børn, at deres far og mor går fra hinanden.

Alternative familiekonstellationer bliver mere og mere almindelige, så måske er tiden inde til, at man stopper med at stigmatisere og ynke skilsmisse- og delebørnene og i stedet begynder også at fokusere på de positive sider ved en opvækst uden for kernefamiliens skød.

Det mener i hvert fald cand.pæd. og og ph.d. i delebørn og børns hverdagsliv Anja Marschall.

Fordele ved livet i en skilsmissefamilie

”Kernefamilien er den her kæmpe magnet, vi drages imod, og alt andet, synes vi, er afvigende og næstbedst. Men der findes så mange forskellige familiekonstellationer i dag, og mange af dem fungerer super godt, måske endda bedre end kernefamilien, fordi de kan noget andet. Rigtigt mange børn kommer til at vokse op i nye og anderledes familiekonstellationer i fremtiden, og det er vi nødt til at forholde os til på en anden måde, end at det bare er noget, der gør dem ondt,” siger Anja Marschall.

Selvom mange børn på den ene side ville ønske, at deres forældre elskede hinanden og gerne ville bo sammen, er virkeligheden for mange delebørn, at de samtidig er glade for at vokse op i to hjem og ikke ville undvære deres nye liv med sammenbragte søskende, nye venner, papbedsteforældre og så videre, fortæller hun videre.

”En helt oplagt fordel ved, at mor og far flytter fra hinanden er, at børnene slipper for at bo med to voksne, der ikke vil hinanden, og som skændes hele tiden. I stedet er børnene skiftevis ved en mor og en far, der tager sig tid til dem og prioriterer det gode samvær med dem meget højt,” siger hun.

Mere nærvær i skilsmissefamilien

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling ”Kan børn deles?”, talte Anja Marschall med en række delebørn og deres respektive forældre for at få et indblik i, hvordan det er at have et hverdagsliv på tværs af to hjem. Her var en af de vigtigste iagttagelser netop, at det familienærvær, vi forbinder med kernefamilien, ofte trives bedre i delte familier.

Ifølge Anja Marschall kan kernefamilien især lære, at kvalitetstiden eksisterer.
Måden skilsmisseforældre og deres børn er sammen på, er ifølge forskeren et meget intenst nærvær, som familierne måske kun kan have, fordi de netop ikke er sammen hele tiden.

”Der var for eksempel en far, der havde to piger, og hver morgen, når de var hos ham, sad pigerne på hver side af ham, inden de skulle i skole, og han læste Harry Potter for dem. Den ene sad han med armen omkring, og den anden havde sit hoved på hans skulder. Da han fortalte om det, fik han næsten tårer i øjnene, fordi det betød så meget for ham. Og den slags kan jeg da godt savne med mine egne børn, for det får jeg ikke prioriteret på samme måde. Jeg har dem jo også i aften og i morgen tidlig og i morgen eftermiddag. Så vi, der har vores børn hver dag, kan godt lære nogle ting om, hvordan man kan blive bedre til at prioritere samværet og familielivet i hverdagen,” siger Anja Marschall.

Når hverdagen i 2 forskellige hjem fungerer for barnet

”Når man vokser op i to familier, lærer man at begå sig i flere forskellige sammenhænge, man får nogle ressourcer i forhold til at navigere på ændringer, og det bidrager til at udvikle én som person. Man får andre ting med sig, som man ikke gør ved at vokse op i en almindelig kernefamilie,” siger Anja

Mange af de delebørn, Anja Marschall har talt med, har også en følelse af, at de to liv, de lever, supplerer hinanden på rigtig god vis.

Som den 10-årige Caroline, hvis forældre havde været skilt, siden hun var halvandet år. Hun satte pris på det udadvendte liv, hun havde med venner, skole og klub, når hun boede med sin mor, dennes partner og de nye søskende. Men hun holdt også af, at hun for det meste hyggede sig i sofaen med ”X Factor” og brætspil eller ude på trampolinen i haven, når hun var hos faderen og den nye familie dér.

”Når man vokser op i to familier, lærer man at begå sig i flere forskellige sammenhænge, man får nogle ressourcer i forhold til at navigere på ændringer, og det bidrager til at udvikle én som person. Man får andre ting med sig, som man ikke gør ved at vokse op i en almindelig kernefamilie,” siger Anja Marschall.

Savnet af forældrene

Anja Marschall sætter også fokus på de positive effekter af savn.
Hun fortæller, at der bliver lavet fine manøvrer, hvor savnet håndteres. Vi prioriterer hinanden og den tid, som vi har sammen, når man ses igen.

Du vil også kunne lide