Brevkassen: Hvordan får jeg min kæreste til at forstå, at jeg ikke vil være bonusmor?

Brevkassen: Hvordan får jeg min kæreste til at forstå, at jeg ikke vil være bonusmor?

Vi har modtaget et spørgsmål til brevkassen fra Camilla, der er kommende bonusmor, men hellere vil nøjes med at være ‘fars kæreste’, men han opfatter det som en afvisning af ham og hans børn.


Kære brevkasse

Jeg er en kommende bonusmor, stedmor, papmor – hvad det nu hedder.
Jeg har ikke selv børn, men har været sammen med min kæreste i 3 år, og han har 2 børn fra et tidligere forhold. Nu skal vi flytte sammen, og i den forbindelse er jeg rigtig betænkelig ved min nye status som en eller anden slags mor. For jeg har ikke rigtig lyst til at være i den rolle, jeg vil hellere være fars kæreste og på den måde være en del af børnenes liv. Han har dem 6 sammehængende dage på 14 dage. Problemet er, at han ikke vil lytte til mig.
Han opfatter det (tolker jeg) som en afvisning. Jeg mener ikke selv, at jeg er afvisende, for jeg vil gerne hans børn, men jeg vil ikke forpligte mig i en rolle som mor. Jeg får også oplevelsen af, at det for ham handler om et perfekt billede, hvor jeg skal fylde en bestemt rolle ud, fordi det ser fint ud udadtil.
Er jeg helt tosset, eller hvordan får jeg ham til at lytte?
Vh Camilla

Psykoterapeut Stine Zink svarer:

Kære Camilla
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan høre, du er meget bevidst om, hvad der er rigtigt for dig. Det er et rigtig godt udgangspunkt. Har du meldt klart og tydeligt ud? Måske har du holdt lidt igen, fordi du ikke ønsker at gøre ham ked af det? For at I skal komme godt fra start som samboende, er det vigtigt, at I får taget en grundig snak om jeres
forventninger til det fælles liv, I nu skal i gang med.

Du fortæller, at det ikke virker som om, din kæreste lytter til, hvordan du ønsker, din rolle skal være, og du søger en måde at få ham til at lytte på. Du kan bede din kæreste om at gentage det, du har sagt. Så kan du få en bedre fornemmelse af, om han har hørt dig.
Hvis han ikke har hørt dig, kan der være mange gode grunde til det. Måske har han det svært med at være
skilt og ser chancen for, at han sammen med dig igen kan blive en ”rigtig” familie med far, mor og to børn.
Men når vi bliver skilt, har vi for evigt mistet den intakte familie, der lukker sig om sig selv. Når vi bliver skilt og danner nye familier, så lever vi ikke længere i en kernefamilie, men i en langt mere åben konstellation.
Børnene lever i to forskellige kulturer: Den hos far og den hos mor. Hvis de er heldige ligner de to kulturer
hinanden, men der vil altid være afvigelser. Der er også flere forældre og familiemedlemmer at forholde sig
til, når far og mor finder nye kærester (som måske også har børn). Også de voksne lever to slags liv: Et liv
med børn og et liv uden børn – det har stor betydning for, hvad I fylder jeres tid med om I har ansvar for
børn, der skal have opfyldt en række behov på bestemte tidspunkter, eller om I kan indrette jeres dag mere
spontant.
Du bliver aldrig mor for hans børn. Børnene har allerede en mor. Du kan sagtens få en vigtig rolle i deres liv. På samme måde som andre voksne: Jeres vennekreds, lærere, pædagoger, fodboldtrænere og mange
andre. Din rolle er, at du er deres fars kæreste. Du adskiller dig helt sikkert fra begge deres forældre på
nogle områder, hvor du kan være et supplement og en berigelse for dem.

Du skriver ikke, hvor gamle hans børn er, men min generelle holdning er, at når børnene er hjemme hos jer, har de brug for, at far er den primære forælder. De har brug for, at det er ham, der sørger for dem, tjekker skolens intranet, smører madpakker, skælder ud, laver aftaler med deres mor, putter dem og alle de andre ting, der følger med til det at have børn. Det vil være at snyde børnene at lade dig overtage den rolle.
Så når du siger, at du først og fremmest ser dig selv som fars kæreste, så synes jeg, det er en gave til
børnene. For de får dig ikke presset ned i halsen. I stedet kan de tage dig til sig helt, som de har lyst til. Hvis de har lyst. Og i et tempo, de er klar til. At opbygge en stedforælderrelation tager omkring 4 år – nogle
gange sker det aldrig. Her spiller børnenes alder også ind. Små børn er generelt mere åbne end teenagere
over for nye kærester.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og det kan danne grundlag for en god og nødvendig snak mellem
dig og din kæreste. Jeg ønsker jer tillykke med kærligheden og held og lykke med sammenflytningen.

Mange hilsner

Stine

StineZink.dk

Har du spørgsmål til brevkassen?

  Stil dit spørgsmål her

Swapkidspanelet består af Helle Thejn, økonomisk rådgiver, Hanne Sloth, Aut. psykolog, Tanja Graabæk, chefjurist og Stine Zink, psykoterapeut.

bonusmor

Stine Zink
Stine Zink 4 posts

Stine Zink er psykoterapeut med praksis i Århus og speciale i skilsmisse, parterapi og det, der er forbundet hermed. Du kan læse mere om, hvad Stine tilbyder i sin praksis på Stinezink.dk

Vis alle indlæg fra denne skribent →

Du vil også kunne lide

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvilke konsekvenser får den ny skilsmisse-lovgivning på min økonomi?

Vi har modtaget et meget relevant spørgsmål om konsekvenser ved den ny lovgivning om delt bopæl og delt børnecheck. Økonom Helle Thejn svarer på de mange komplekse konsekvenser vedr. økonomi … Læs mere

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvordan kan jeg hjælpe min bonusdatter, der mistrives?

Vi har modtaget et spørgsmål fra Bonusmor, der er bekymret for sin bonusdatters trivsel. Pigen er  klemt mellem far og mor, flere flytninger, skoleskift og nye små søskende.

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvordan bliver min boligstøtte og børnebidrag med den ny lovgivning?

Brevkassen har modtaget et spørgsmål vedr. den ny lovgivning og konsekvenserne for økonomi, børnecheck, boligstøtte og børnebidrag. Hej Brevkasse Jeg har en datter på 12 år og en på 13 … Læs mere