Brevkassen: Må jeg fortælle mine børn, at jeg savner dem, når de er hos far?

Brevkassen: Må jeg fortælle mine børn, at jeg savner dem, når de er hos far?

Vi har modtaget et spørgsmål fra Pia, hvor hun spørger til balancen mellem voksne og børn og det at snakke om savn.


Kære brevkasse

Jeg er i tvivl om, hvordan jeg bedst taler med mine børn om savn.
Jeg savner dem meget, når de er hos deres far hver 2.uge. Det er naturligt, og det er der ikke noget galt i, som jeg ser det. Jeg er ikke trist eller viser dem, at jeg er ked af det. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er ok at fortælle børnene, at jeg savner dem, når de ikke er hos mig.
Jeg er alene, og derfor er jeg nervøs for, om de vil bekymre sig over om jeg er ked af det eller tage unødigt ansvar på sig – vil de mon få dårlig samvittighed over at ‘forlade’ mig til fordel for deres far, når jeg sidder alene tilbage.

Jeg siger tit til dem, at jeg har glædet mig til, at de kommer hjem til mig – det, tænker jeg selv, er en mere positiv måde at tale om savn på.
Vores børn er 8 og 10 år, og den ældste er en lidt følsom pige, der tit tager meget ansvar på sig.

Jeg synes, at det er lidt komplekst, da savn ikke skal være tabu og er også en del af at være børn og voksne i en deleordning – men det er en balance, og jeg har faktisk svært ved at vurdere, hvordan jeg forholder mig.

Aut. psykolog Hanne Sloth svarer:

Savn er en naturlig følelse, som man bør italesætte overfor hinanden.
Det lyder som om, du kan blive i tvivl om, hvordan dine børn vil få det, hvis du taler med dem om savn. Det tænker jeg, at du bør spørge dem om, f.eks. ved sige “nogle børn vil bekymre sig om deres forælder, når de hører, at deres mor eller far savner dem. Gad vide om du kan få det sådan?” Det vil nemlig være en god ide, at du indledningsvist undersøger, om dine forudanelser giver mening. For måske vækker det ikke et savn i dem, men i stedet bare en rar følelse af, at de har betydning for dig. Samtidig vil det, at du taler med børnene om dit savn, også åbne op for at tale med dem om deres eget savn. Savner de f.eks. deres far, når de er hos dig – og omvendt? Og hvad kan lindre det savn (telefonopkald, tale om, hvad man godt kan lide at lave med den anden forælder, se på et billede af den anden forælder osv)?

Det er kun godt at lære børn at håndtere den almene følelse, det er at savne. Så vær endelig ikke bange for at tale med dem om savn, så længe du ikke lægger ansvaret for dit savn over på deres skuldre – men som jeg læser det, er du jo allerede opmærksom på ikke at gøre det.

Jeg håber, mit svar giver mening ellers er du velkommen til at vende tilbage.

Med venlig hilsen

Hanne Sloth
Hvert 3. barn

skilsmisse brevkasse

Har du spørgsmål til brevkassen?

  Stil dit spørgsmål her

Swapkidspanelet består af Helle Thejn, økonomisk rådgiver, Hanne Sloth, Aut. psykolog, Tanja Graabæk, chefjurist og Stine Zink, psykoterapeut.

Du vil også kunne lide

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Jeg kan ikke give slip på min utro eksmand

Vi har modtaget et spørgsmål til brevkassen fra Maria, der har svært ved at give slip og komme videre efter sin skilsmisse.

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvordan får jeg min kæreste til at forstå, at jeg ikke vil være bonusmor?

Vi har modtaget et spørgsmål til brevkassen fra Camilla, der er kommende bonusmor, men hellere vil nøjes med at være ‘fars kæreste’, men han opfatter det som en afvisning af ham … Læs mere

Spørgsmål og svar

Brevkassen: Hvordan fordeler vi huslejen for det hus, vi ikke har fået solgt efter skilsmissen?

Vi har modtaget et spørgsmål vedrørende regninger og husleje for en ejendom, hvor kun den ene part bor, mens de venter på at få solgt huset.