Når din teenager skal trives i en deleordning

Når din teenager skal trives i en deleordning

Tal fra forskning om deleordning viser, at børn, der kommer i teenage-alderen, oftere skifter deleordning.
I sammenhæng med det viser samme undersøgelser, at en del børn i teenageårene bliver mindre glade for deres deleordning.

Teenagere vil være en del af fritidsaktiviteter, fællesskab og nærmiljø

Når børnene spørges om grunden, hænger det tæt sammen med deres behov for at være en del af et miljø med venner, og fester samt muligheden for at dyrke fritidsinteresser i lokale idrætforeninger mm.
Det er af samme årsag de børn, hvor forældrene bor langt fra hinanden, der trives mindre i deleordningen i teenageårene.

De teenagere, der bor med kort afstand mellem forældrene fremhæver det som positivt, og som noget, de sætter pris på.
Det at gå i den samme skole, som de venner, man har adgang til i begge hjem, er af stor betydning.
Omvendt fortalte teenagerne om lang transporttid mellem de 2 hjem som belastende.

Når det ene hjem bliver sekundært

Skiftet mellem hjemmene blev hårde, og den eneste grund til at være i det hjem, der ikke lå forbundet med skole og omgangskreds blev for at se den ene forælder.

Det ikke at have venner, ikke kende nogle, ikke kunne finde rundt og ingen at ‘hænge ud med’ gjorde, at det ene hjem kun blev opholdssted.
Byen føltes fremmed, og der kom ikke venner på besøg.
Huset kunne føles som at være i isolation, da manglende deltagelse i fritidsinteresser og venner betød, at byen aldrig rigtig kom til at føles som ‘hjemme’, og at børnene ikke lærte den at kende.

Når far og mor forventer kvalitetstid

En anden årsag til isolation fra barnets udenomsfamiliære cirkler var, at forældrene forventede kvalitetstid med børnene, når de havde undværet dem en hel uge, og at der blev sat meget tid af til dette.

Nogle af børnene oplevede ikke, at der var opbakning fra forældrenes side til at ringe til den forælder, de ikke var hos, så der kunne arrangeres legeaftaler ugen efter.

Gode råd til at støtte op om din teenager

Ofte har vi ikke de store muligheder for lige at ændre vores boligforhold.
Er jeres vilkår således, at jeres teenager bor i 2 hjem med stor afstand, kan I dog stadig gøre en del for at hjælpe jeres barn.

Undersøg mulighederne for at lette transportiden – bus, tog, elcykel, samkørsel eller andet.
Tal sammen om muligheden for at lave jeres deleordning mere fleksibel – er der fest i weekenden, så er det måske muligt, at jeres barn sover hos den anden forælder, på trods af hvilken uge det. Brug også netværk, som vennerne, til at undersøge muligheden for overnatning.

Støt op om fællesskaber i det hjem, hvor barnet ikke har sit nærmiljø – er der ungdomsklubber, man kan komme i, aktiviteter der ikke kræver ugentlig deltagelse, netværk, hvor du kan presse på for lidt goodwill til at tage dit barn under armen og inkludere i kammeratlige kredse.

Lær byen at kende – tag cyklen og kom rundt, besøg de lokale pizzarier eller andet. Tag i svømmehallen, fodboldbanen, eller hvad der nu byder sig af samlingssteder og hyggelige steder i byen.

Teenagere og trivsel i deleordningen

Ser man på andre undersøgelser, tyder det dog også på, at den deleordning, hvor teenageren har brugt lige meget tid hos både mor og far, øger trivslen.

I et studie undersøgte man selvværdet ud fra 3 spørgsmål om tilfredshed med sig selv, sit udseende og om man tror, det kommer til at gå godt i fremtiden.
Resultatet viste, at psykiske problemer var lige så udbredte hos børn i kernefamilien som hos børn i ligeligt fordelte deleordninger.
Børn, som boede hos kun den ene forælder eller mest hos den ene, havde flere symptomer og også lavere selvværd.

Et studie omkring kortisol (stresshormon) i hjernen hos unge teenagere, viste, at der ingen forskel var på unge, der boede i kernefamilie og unge i den ligeligt fordelte deleordning. Det samme gjorde sig gældende med smerteoplevelse. I dette studie testede man ikke børn hos kun én forælder eller børn, der boed emest hos den ene forælder.

Du vil også kunne lide