10 udbredte myter om deleordninger

10 udbredte myter om deleordninger

deleordninger

Dr. Linda Nielsen har været ansat som professor på Wake Forest University i 36 år. Hun er specialiseret i delt forældremyndighed og fader/datter relationer.


Kan børn under 3 år være i en deleordning? Er 7/7 ordningen bedst for børnene? Er en velfungerende deleordning ikke kun for velfungerende forældre, der samarbejder uden konflikter?
Eftersom de fleste kvinder påtager sig den største opgave i forældreskabet under ægteskabet, skal de så ikke fortsætte med at være den forælder, der har barnet mest efter skilsmissen?

“Spørgsmål som disse er grundlag for meget debat, både blandt politikere, jurister og fagprofessionelle indenfor psykologi.
Desværre skaber spørgsmålene også myter og misforståelser, der ofte præsenteres som facts i medierne og endda på konferencer og seminarer for fagfolk. I bedste fald fremstiller disse myter et fragmenteret billede af sandheden – i værste fald er de direkte forkerte.
Men uanset hvad, så har de misforståelser, der opstår, når vi ikke får vores viden fra den nyeste evidensbaseret forskning, statistisk data og metodiske korrekte studier en indflydelse på mange sager om forældremyndighed og bopæl samt lovgivning og politik” siger Dr. Linda Nielsen.

Dr. Nielsen Understreger, at hun med evidensbaseret forskning mener empirisk data, hvor kvantitative data er blevet analyseret og udgivet i anerkendte videnskabsblade. Dette set i modsætning til artikler, hvor meninger eller egne teorier bliver fremstillet som sandhed. Samtidig siger hun, at videnskabsfolkene selv har et stort ansvar, da de gør et ringe arbejde med at udbrede deres viden og dele den med professionelle og forældre i skilsmisser.
Dr. Nilesen fortæller om gamle, ikke opdaterede, studier, der er fulde af metodiske fejl, men som alligevel stadig bruges som grundlag for det, vi anser som viden.
Derfor dette overblik over de 7 mest udbredte myter om skilsmisseforældreskab, set med Dr. Nielsen øjne.

Det er bedst for børn, hvis forældreskabet afspejler den tid, forældrene brugte da de var sammen, i opdragelsen? Hvis moderen har været primær forælder i ægteskabet, bør hun fortsat være det i skilsmissen.

Dette perspektiv er ikke baseret på forskning. Det er derimod en holdning, der diskuteres vidt og bredt. Der er flere væsentlige ting at huske på.
For det 1., så afspejlder de fleste ægtepars brug af tid med børnene, fordeling i arbejdslivet. Arbejde fædre bruger ca. 60 minutter dagligt i hverdage på barnet, mens arbejde mødre bruger ca. 90 minutter (Amerikanske studier). Den forælder, der først kommer hjem fra arbejde, er som regel den, der bruger mest tid på barnet.

For det 2. skal man huske, at fordelingen mellem ægtefolk i forældreskabet ikke er tænkt som et varig arrangement. Det er fordelingen i en deleordning derimod.

For det 3. er tiden, du bruger med barnet ikke lig med kvaliteten i forældreskabet og relationen til barnet. Tilstedeværelse og omsorg hænger ikke nødvendigvis sammen med brugen af tid.

Nyfødte og børn under 3 år skal have én primær omsorgs og -tilknytningsperson, som de kan binde stærkere bånd med. Derfor bør de ikke separeres fra deres primære forælder i længere tid, og de bør ikke overnatte med hos anden forælder.

De fleste tilknytningsstudier viser, at der ikke er kun én primær tilknytningsforælder. I stedet danner nyfødte stærk tilknytning til begge forældre. Når barnet er 18 måneder, vil en evt. præference for den ene forælder forsvinde. Ikke alle studier er dog enige om dette. Men alle nye studier viser entydigt, at barnet ikke skelner mellem en primær og sekundær omsorgsperson, når begge forældre er ligeligt inde i barnets liv.

De fleste børn under 3 år bliver irritable og viser tegn på mistrivsel, når de overnatter hos faderen (i det typiske tilfælde, at det er faderen, der ikke har barnet som primær). Derfor bør der ikke være overnatninger i deleordninger for børn under 3 år.

Der er kun 7 studier, der har beskæftiget sig med overnattende og ikke-overnattende nyfødte og børn under 3 år.
Ingen af dem har fundet statistisk væsentlige forskelle i irritation eller andre tegn på mistrivsel hos børn, der overnatter hos begge forældre.
Studier viser, at de børn, der led overlast ved overnatning, var de børn, der kom fra hjem med vold og misbrug.
Når børnene er forbi 6 års alderen viser studier, at de børn, der har haft overnatninger hos begge forældre, klarede sig bedre end de, der ikke havde. Desuden havde flere børn, der ikke overnattede hos deres fædre, mistet kontakten til ham.

Mængden af konflikt bør være den primære faktor, når det skal besluttes hvordan deleordningen skal se ud. En konfliktfuld skilsmisse bør ikek indrettes med en ligeligt fordelt deleordning som fx 7/7 ordningen.

Medmindre der er historik om fysisk eller psykisk vold, bør konflikt ikke være grund til at begrænse forældres tid med deres børn. Konflikter mindskes ofte i løbet af det første år af skilsmissen, og der er hjælp at hente med konfliktløsning. Specielt mens en forældremyndighedssag står på, er konfliktniveauet ofte højt og bør ikke danne grundlag for mistanke om konstant konflikt efterfølgende. Desuden er mundtlige konflikter grund til mindre negative konsekvenser for barnet end at miste kontakt til faderen.

Læs også: Kan du kende jer; hvilken type forældre er I?

Begge forældre skal være enige om at deleordningen, ellers vil skilsmissefamilien mislykkes. Deleordninger lykkedes kun for de (x)par, der ikke har konflikter.

I studier, som har undersøgt, hvordan forældrene begyndte deres samarbejde, havde mellem 25 og 85 % af forældrene ikke ønske om at dele børnene.
For mange familier hvor børnene succesfuld levede i 2 hjem, var den delte bopæl noget der var opstået som følge af konfliktmægling, kompromiser og afgørelser via lovgivning.

Børns relation til deres far har ikke indflydelse på deres trivsel.

Tid med faren, specielt i hverdagene og ikke bare ’weekendfar’, er tæt forbundet med kvalitet af fader/barn relationen. Relationer af høj kvalitet til begge forældre er tæt forbundet med positive effekter for skilsmissebørn. At barnet har en ligelig fordelt deleordning med lige meget tid hos mor og far, er afgørende i kvaliteten af relationen.

Sidst, men ikke mindst:

Læs også: Ny forskning om deleordning

I lyset af disse 10 myter er det værd at huske, at det altid er muligt at finde forskning og data, der bekræfter netop det, du gerne vil have bekræftet. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til ny og evidensbaseret forskning, hvor de er korrekt metodisk udførte, og at forskningen samtidig er anerkendt og valid.
Vi ser ofte at trends, meninger og holdninger er grundlag for artikler, der fremstilles som fakta. Ved at lytte mere til forskning og evidensbaseret viden vil både børn og forældre vinde.

Artiklen er baseret på 64 publicerede forskningsjournaler, og du kan læse den engelsksprogede original her.

Linda Nielsen, Wake Forest University
Nielsen@wfu.edu
www.wfu.edu/-nielsen

Du vil også kunne lide