Hjælp med at forbedre kontakten ml. det offentlige og skilsmissefamilier

Hjælp med at forbedre kontakten ml. det offentlige og skilsmissefamilier

Vær med til at hjælpe med et rigtig spændende og meget vigtigt projekt; at kontakten mellem de offentlige myndigheder og skilsmissefamilier, bliver bedre, mere sammenhængende og overskuelig.
Du vil være anonym og modtage 500 kr. som tak for din hjælp – men vigtigst; du er med til at gøre koblingen mellem det offentlige og familier bedre.

Fokusgrupper søges

Når ægtefæller/samlevende par går fra hinanden, er det ofte forbundet med en del kontakt til forskellige offentlige myndigheder.
Syv offentlige myndigheder har derfor iværksat et initiativ, der skal gøre processen omkring det at gå fra hinanden mere sammenhængende og overskuelig.

I den forbindelse søges deltagere, der er blevet skilt, eller har brudt med en samlevende partner, inden for de sidste 5 år.
Som ledende af undersøgelsen står  Operate a/s, og du er derfor ikke i kontakt med nogen offentlige myndigheder, ligesom du er anonym og der ikke bedes om CPR nummer. Formålet er udelukkende at høre om DIN erfaring med kontakten med det offentlige og på den måde forbedre den.
Fokusgrupperne vil handle om deltagernes oplevelse af forløbet med det offentlige, og hvordan det evt. kan blive bedre.

Hvem er bag?

De myndigheder, der står bag analysen er: Digitaliseringsstyrelsen, KL (Kommunernes Landsforening), ATP, Statsforvaltningen, Ankestyrelsen, SKAT og Domstolsstyrelsen.

Hvornår og hvor?

Fokusgrupperne afholdes i uge 20-22 i København uden for almindelig arbejdstid.
Varighed er 2 ½ time, og der vil være let forplejning.
Du modtager et gavekort på 500 kr. som tak.

Kontakt:

Vil du høre nærmere så kontakt Helle Egly på tlf. 40988072 eller email: kmi@operate.dk.
Se mere på LinkedIN

For mere information

I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er beskrevet et initiativ, der hedder 1.1 Mere sammenhængende digitale brugerrejser – læs mere her:

Analysen af skilsmisse/familieområdet er én af de udpegede indsatser.

Metoden til at skabe mere sammenhængende digitale brugerrejser er at se udefra og ind – altså høre mennesker, der har været igennem en skilsmisse eller familiebrud for at afdække, hvad der ikke gik godt, hvad der bør ændres og hvad de manglede i processen. Det gør vi ved at lave enkeltinterviews over telefonen + afholde fokusgrupper.

Du vil også kunne lide