Hvordan påvirker 2 hjem børns venskaber?

Hvordan påvirker 2 hjem børns venskaber?

Vi har set på forskningsrapporten SFI Børn i deleordninger. Her fortæller børn om deres oplevelser af den geografiske afstand mellem deres 2 hjem, og hvilken betydning det har i forhold til at have venner.

Hos Ulige uger tror vi på, at alle (med ganske få undtagelser) er gode forældre – og bor du og din eks langt fra hinanden, betyder det ikke, at jeres barn ikke kan trives. Men det kan være nødvendigt, at I sætter ting i værk for at støtte bedst muligt op om jeres barns muligheder for at knytte venskaber og fritid sammen på tværs af de 2 hjem.
Læs gode råd her om det.

Geografisk afstand som afgørende for venskaber

Organisering i hverdagen mellem forældrene er betydningsfuld for børns trivsel med en deleordning.
Er den geografiske afstand mellem forældrene stor, kan det begrænse børn i at se venner og gå til fritidsinteresser i de uger, de er hos den forælder, der bor længst væk fra disse vigtige udenomsfamiliære arenaer. Det betyder for mange børn, at det ene hjem bliver et sted, de opholder sig, uden egentlig at føle tilknytning til området eller lære byen at kende.

Kort afstand mellem forældrene skaber rammer for fleksibilitet og kontinuitet i hverdagen hos far og mor. En del børn og unge oplever deres deleordning mindre fleksibel og som mere besværlig, når afstanden mellem de 2 hjem er stor. Problemet med at se venner, hvis børnene halvdelen af tiden bor langt væk fra dem bliver endnu mere påtrængende, når børn bliver ældre og får et ungdomsliv.

I de børneinterviewes, SFI rapporten behandler, har den geografiske afstand mellem børns to hjem stor betydning for, hvordan børnene trives i deleordning. De 4 teenagere fremhævede betydningen af den geografiske afstand mellem forældrene som essentiel for, hvordan de havde haft det med at bo hos begge forældre skiftevis.

De, der boede med kort afstand mellem forældrene fremhævede det som positivt, og som noget, de satte pris på. Det at gå i den samme skole og dermed have adgang til sine venner begge steder.
Omvendt fortalte teenagerne om lang transporttid mellem de 2 hjem som belastende. Skiftet mellem hjemmene blev hårde, og den eneste grund til at være i det hjem, der ikke lå forbundet med skole og omgangskreds blev for at se den ene forælder.

Det ikke at have venner, ikke kende nogle, ikke kunne finde rundt og ingen at ‘hænge ud med’ gjorde, at det ene hjem kun blev opholdssted. Byen føltes fremmed, og der kom ikke venner på besøg. Huset kunne føles som at være i isolation, da manglende deltagelse i fritidsinteresser og venner betød, at byen aldrig rigtig kom til at føles som ‘hjemme’, og at børnene ikke lærte den at kende.

Når far og mor forventer kvalitetstid

En tydelig tendens blandt de børn, der ikke trivedes med deres deleordning, var, at deleordningens vilkår om pendlen mellem to hjem havde direkte konsekvenser for børnenes muligheder for at være sammen med venner og for at gå til ting i fritiden. Det var der flere årsager til. Den umiddelbare var, at den ene forælder boede for langt væk fra vennerne, sportsklubben, musikskolen eller fritidshjemmet. Det betød for nogle børn, at de ikke kunne se venner eller dyrke fritidsinteresser de uger, de var hos den forælder, der boede langt væk.

En anden årsag til isolation fra barnets udenomsfamiliære cirkler var, at forældrene forventede kvalitetstid med børnene, når de havde undværet dem en hel uge, og at der blev sat meget tid af til dette.

Nogle af børnene oplevede ikke, at der var opbakning fra forældrenes side til at ringe til den forælder, de ikke var hos, så der kunne arrangeres legeaftaler ugen efter.

Tæt afstand giver bedst mulige betingelser

Andre børn i undersøgelsen kunne imidlertid let og naturligt integrere det sociale liv uden for familien i hverdagen. Når bopælene var tæt på hinanden, var det overskueligt at besøge venner, uanset i hvilket hjem børnene var.

Opsummerende viste undersøgelsen således, at en velorganiseret hverdag, hvor der er tid og mulighed til venner og fritidsinteresser, har stor betydning for, om børn italesætter deres deleordning positivt eller negativt. Børns trivsel i deleordningen afhænger altså ikke kun af, om deres forældre er gode venner, men også af, om børnenes hverdag i en deleordning er overskuelig og velkoordineret.

Du vil også kunne lide