Derfor er der brug for CoPilots, når barnet har 2 hjem

Derfor er der brug for CoPilots, når barnet har 2 hjem

CoPilots er en gratis app, hvor hele vores fokus er på livet i skilsmissefamilien.
Bag både navn og ide sidder skilsmissebørn og skilsmisseforældre, der har sat sig for at gøre hverdagen nemmere og bedre i familier, hvor der er 2 hjem at planlægge mellem.

Sammenhæng mellem barnets hjem skaber trivsel

Med 2 hjem er der meget logistik at forholde sig til; beskeder, der skal gives videre, aftaler, der skal være styr på, vaccinationskort, Ipad-koder, børnefødselsdage, samværsordninger og så alt det midt imellem, som fx de sjove billeder og beskeder om børnenes oplevelser. Alt det, der er vigtigt, så begge forældre kan tage aktivt del af barnets liv, og barnet føler en sammenhæng mellem sit liv hos mor og far, selvom det er i 2 forskellige hjem.
Desuden er familier, hvor børnene har 2 hjem, ofte sat sammen af flere voksne, end bare far og mor, så der er også brug for inddragelse af bonusforældre og sommetider bedsteforældre, der giver et nap med.

Visionen bag CoPilots app

CoPilots tror på, at familier kommer i mange former.
MÅLET er, at forældre, bonusforældre og bedsteforældre skal opleve sig som en samlet helhed med barnet i midten. Hvor planlægning og indblik i barnets liv ikke begrænses af, at far og mor ikke bor sammen.
DRØMMEN er, at børnene trives optimalt med følelsen af sammenhæng mellem de 2 hjem og oplevelsen af, at far og mor begge er en del af hverdagen – uanset hvilken uge det er.

Derfor hedder Danmarks bedste app til skilsmissefamilier CoPilots

Baggrunden for navnet CoPilots er, at vi vil have et navn, der symboliserer det unikke samarbejde, skilsmisseforældre har. Forældre, der udstikker retningen og guider børnene trygt gennem barndommen.
For børn, hvor far og mor ikke bor sammen, kan denne rejse være mere turbulent med flere mellemlandinger ; 2 hjem, forskellige regler og normer samt kommunikation og aftaler, der skal være på plads. Der er derfor større behov for sammenhæng og en genkendelig retning i hverdagen.

Familien kan have brug for en håndsrækning til at forenkle denne kompleksitet mellem 2 hjem – koordineringen og overblikket og frem for alt sikre, at barnet er på radaren og får oplevelsen af sammenhæng i hverdagen. Det er det, CoPilots hjælper jer med.

Børn med 2 hjem er ofte centrum i fællesskaber med flere betydningsfulde voksne; familien kan være udvidet med bonusforældre, bedsteforældre og venner, der som en naturlig del af hverdagen tager del i barnets liv, både når det gælder hverdagens praktik, og når det handler om at tage del i barnets oplevelser.
Dem, roret kan overlades til, og dem, vi kalder for CoPilots.

Vores app er den, der samler både piloter og copilots om det vigtigste, nemlig barnet.

Følg CoPilots på deres facebookside her 

Du vil også kunne lide