Disse ting har de lykkelige familier til fælles

Disse ting har de lykkelige familier til fælles

Tror du på en formel for den lykkelige familie?
Disse 6 kendetegn skulle bygge på seriøs erfaring, og uanset om der er 1 eller 2 voksne i din husstand, er det nemme råd at følge.
Familieekspert Bruce Feiler (USA) mener, at nedenstående 6 initiativer er dem, der sikrer en lykkelig, harmonisk og velfungerende familie. Lad os give det et forsøg:

1: Formuler en missionserklæring

Start med et familiemøde, hvor I sammen formulerer hvad det betyder, at være en del af netop jeres familie. Skriv jeres 10 centrale værdier ned; fx ‘vi vil skændes mindre’ ‘vi vil gerne være mere udenfor’ etc. Print gerne missionen ud og hæng den op. Det er vigtigt, at I alle er med til at formulere den, så alle føler ejerskab over den.

Bruce Feiler understreger, at det at formulere missionen ikke betyder, at målene bliver opfyldt hver måned. Men den kan være en rettesnor til, at vi husker vores ønsker. Hvis det ene mål er, at vi skal på flere cykelture, og der pludselig er gået en måned uden, så kan vi kigge på hinanden og sige ’hov, det skal vi huske på lørdag’.

2: Del jeres familiehistorie

Hvor kommer vi fra? Hvordan var fars og mors opvækst? Disse spørgsmål er ikke kun for at fortælle gode histoier, men forskning viser faktisk, at børn, der kender deres familiehistorie har en større tro på, at de kan kontrollere deres liv, og de har større selvtillid. At kende historien vil også fortælle om familiens op og nedture, og det giver børnene en lære om, at dårlige tider også er en naturlig del af livet. Børnene får forståelsen af, at det kommer man igennem, hvilket giver dem større mestringsevne og modstandsdygtighed.

→Læs også Per Schultz Jørgensens bud på robuste børn via pligter og familiefællesskab

3: Hold ugentlige familiemøder

Alle familier kan have glæde af et ugentligt møde. Sammenlign jeres familie med et firma, hvor personalemøder er nødvendige for at huske aftaler, dialog og fællesskab.
Hold møde ud fra følgende:
Hvad fungerede godt i denne uge, hvad fungerede mindre godt og hvad vil have mere focus på i kommende uge?
Fælles belønning kan være en ide – opnår vi fx et mål, som har krævet en del, kan det udløse en tur i biografen, eller hvad der nu passer til jeres familie.

Opsumering…

De første 3 råd er en måde, hvorpå hele familien kommer i tale. Dialog er afgørende for forandring, men dialog kan dog også føre til skænderier. Skænderier er en naturlig del af det tætte samvær i en familie, så det handler om at lære, at håndtere skænderier konstruktivt. Derfor 4. Råd fra Bruce:

4: Skændes ordentligt

Find ud af, hvad skænderiet handler om. Træd et skridt tilbage og se på, hvad der er I spil. Det mindsker følelsen af vrede.
Inviter børnene til at komme med 3 forslag til løsninger. De skal muligvis have hjælp, hvis de er mindre.
Herefter skal flokken samles igen. Nu skal børnene vælge den bedste af de 3 løsninger. Det er vigtigt, at børnene er med på råd og oplever ejerskab.

5: Spis sammen

Husk måltiderne sammen. Måltider samler folk, og det gælder også for en familie. Børn, der sætter sig og spiser med deres familie har i øvrigt et bedre ordforård, bedre manerer, sundere kostvaner og bedre selvværd. Det er under måltidet, at vi sammen puster ud og tager os tiden til at interessere os for hinandens dag. Her kan vi samles og føle os som familie, snakke sammen og samle op på hinandens følelser.

6: Gør forsøget

Måske er du træt af gode råd fra velmenende eksperter. Men 1. step er at gøre forsøget. Skaler ned i en model, der passer jer – hvis ikke missionen skal indeholde 10 trin, så lav 3. Hvis ikke I kan have ugentlige familiemøder, så gør det 1 gang månedligt.
Men en god ide kan være at betragte din familie som din karriere og arbejdsplads – det kræver arbejde at nå til målene og den gode kultur. Men arbejdet derhen behøver så absolut ikke være en sur pligt.
Små skridt på en vej belagt med fællesskab og kærlighed i din skønne familie kan også føre meget med sig.

Du vil også kunne lide