Forældremøde i delefamilien – jeg glemte det vigtigste

Forældremøde i delefamilien – jeg glemte det vigtigste

Drengenes far og jeg har forældremøde på tirsdag. Jeg har hidtil syntes, at det var ok, at drengene havde forskellige regler i deres 2 hjem – det måtte jo ligesom være en del af pakken, når man bor 2 steder hos 2 forskellige mennesker. Men det er vel egentlig ikke helt det rigtige… Alt hvad jeg læser om og fra delebørn, der går det igen, det dér med reglerne; at det kan forvirre børnene med forskellige regler i hjemmene.

Så jeg har skiftet hest. Set skoven for bare træer.
Det er tankevækkende, at jeg, sikkert som mange andre, synes, at jeg gør alt for de unger. Men at finde fælles regler med deres far, det gør jeg mig ikke umagen med. På trods af, at vi samarbejder rigtig fint, og det egentlig kører på skinner.
Næ, her får mine holdninger om, hvad der er det rigtige, lov til at styre slagets gang, i stedet for jeg lige stopper op, og gør mig ulejligheden med at sige ‘nååå, ok så, der står jo faktisk her at…’ når jeg læser noget information om, hvordan vi bedst støtter op om drengenes trivsel i 2 hjem.

Det sjove er, at vores forskellige meninger jo også ville have været forskellige, hvis vi stadig var gift – så ville vi gribe det an på helt samme måde. Sætte os og finde et kompromis og et fælles fodslag.

Nogle gange skal man huske, at de ting jo ikke handler om særligt samarbejde som skilsmisseforældre – men om det samarbejde som alle forældre har. Så nu skal vi lave et fælles regelsæt.

Vi kommer nok hver især til at sluge et par kameler. Det er bittesmå ting, vi gør forskelligt – synes jeg, Louise på 38 år. Men for drengene på 7 og 9 år er det jo nok en anden sag, hvad der er stort og småt,  og en rigtig stor del af deres verden.

Fx får de lommepenge hos mig, men ikke hos deres far.
Hos deres far må de spille ipad om morgenen, men ikke om dagen eller aftenen. Hos mig må de ikke spille om morgennen, men til gengæld får de spilletider nogle gange om eftermiddagen og aftenen.
Hos deres far skal lektierne laves, inden de må lege – hos mig er det omvendt; legen er altid vigtigst, så må lektierne laves om aftenen.

Små ting ja, men bestemt ikke, når man er et barn og skal indrette sig efter de voksnes forgodtbefindende.

Måske må jeg give køb på den med ipad om morgenen, selvom jeg synes de små hjerner skal vågne i fred og ro – men det er j min holdning, og måske ikke en holdning, der er værd at gøre drengene forvirrede over.
Til gengæld forventer jeg, at spørgsmålet om lommepenge kan falde ud til min fordel, hvis man kan anskue det sådan – jeg synes, at det er sundt, at de lærer selv at styre nogle penge og spare op – finde ud af, at 50 kroner rækker længere i den blå avis end i BR.

Så jeg er spændt på vores forældremøde og håber, det kan blive en fast tilbagevendende ting.
Vi vil lave et regel udkast, hvor vi også inviterer drengene med til et fælles møde, hvor vi alle sammen skal sætte rammen for de regler, der vil gælder i begge hjem.

Louise Lisner
Louise Lisner 41 posts

Mor til 2 drenge på hhv 11 og 9 år i en 7/7 ordning. Til dagligt beskæftiget med skilsmissefamilier og app'en CoPilots, som letter hverdagen i familier, hvor børnene har 2 hjem.

Vis alle indlæg fra denne skribent →

Du vil også kunne lide

Louise Lisner

Når man altid siger på gensyn

For mig er søndag aften en underlig størrelse. Ikke bare fordi, at den nye uge banker på døren, men fordi søndag aften er synonym med skellet mellem ugerne med- og … Læs mere

Louise Lisner

Man bliver jo ikke pludselig enige, bare fordi man bliver skilt

Når jeg taler med folk om min status som skilsmissemor, så er det med få undtagelser altid de samme spørgsmål, og den samme reaktion, som jeg får; formodningen om, at … Læs mere