Forskning om 7/7 ordningen

Forskning om 7/7 ordningen

Forskning om børn, deleordning og samværets betydning for barnets trivsel bliver mere og mere belyst. Den populære deleordning ‘7/7’ har herhjemme været udskældt for mest at tage hensyn til forældrene.
Det er et svært område at belyse, da det ikke entydigt handler om deleordning, men også i høj grad om forældrenes samarbejde, når det drejer sig om barnets trivsel.
Kigger vi på den nyeste forskning om deleordning, peger pilen på øget trivsel i deleordningen samt bedre relationer til begge forældre, end kun den ene.

Svenske studier om deleordninger

Et større forskningsprojekt fra Sverige i 2016, har arbejdet målrettet med at undersøge de forskellige deleordningers konsekvens for børn trivsel og deres relation til forældene.

De boformer, der sammenlignes i den svenske undersøgelse er børn i kernefamilien, deleordning, hvor børnene er lige meget hos begge forældre, deleordning med mest tid hos den ene forælder, og de børn, der boede hos kun den ene forælder.

Undersøgelsen er korrigeret for sociale faktorer, så som andelen af udenlandske forældre og forældrenes uddannelsesniveau.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i barnets psykiske trivsel i forhold til deleordningen og boformen.

Studiet forholdt sig til 4 dimensioner af psykisk trivsel i relation til, hvordan barnet boede – humør, psykisk trivsel, selvværd og autonomi.

Børn i kernefamilien angav større trivsel i alle 4 kategorier sammenlignet med børn, hvor forældrene levede hver for sig.

Børn i deleordning med ligeligt fordelt tid mellem far og mor, var dem, der var mest tilfredse, sammenlignet med de børn, der boede hos kun den ene forælder eller boede med mest til hos den ene forælder.

Psykosomatiske problemer som hovedpine og søvnløshed hos børn i deleordninger kontra børn i kernefamilien

Børn i en ligelig deleordning, som fx 7/7, havde lavere niveau af psykosomatiske problemer, end de børn, der boede mest hos den ene forælder eller kun med den ene forælder.

Af børn, der boede med bare en forælder, led 22 % oftere eller altid af søvnproblemer. 19 % af dem, som boede mest med en forælder led af søvnproblemer, mens 14 % af børn i ligelig fordelt deleordning op mod 13 % af børnene i kernefamilien led af søvnproblemer.

Tilbagevendende hovedpine var også et af de karakteristika, der kendetegnede børnene med psykosomatiske problemer. Her rapporteres 19 % af de børn, der boede hos kun den ene forælder at lide af hovedpine, 17 % af børn hos mest den ene forælder og 14 % af børnene i den ligeligt fordelte deleordning op mod 12 % af børn i kernefamilien.
Forskerne fandt, at mængden ressourcer også havde betydning for disse problemer.

Børnenes oplevelse af relation til forældrene

I en undersøgelse af børn mellem 6-9 år viste det sig, at børn i kernefamilien oplevede at have den bedste forældrerelation. Af børn fra skilsmissefamilier havde de børn, der levede i den ligeligt fordelte deleordning den bedste oplevelse af forældrerelation sammenlignet med børn, der boede med kun én forædler eller mest hos den ene forælder.

Barnets adgang til økonomiske ressorucer og barnets tilfredshed med relationen til sine forældre, viste sig at være betydningsfuld for den psykiske trivsel. Når man i analysen justerede for disse 2 faktorer, økonomi og forældrerelation, var der ikke længere nogen overrepræsentation for psykisk mistrivsel mellem børn i ligeligt fordelt deleordning og i kernefamilien.

Samme risiko for psykiske problemer hos børn i 7/7 ordningen som børn i kernefamilien

I et studie undersøgte man selvværdet ud fra 3 spørgsmål om tilfredshed med sig selv, sit udseende og om man tror, det kommer til at gå godt i fremtiden.
Resultatet viste, at psykiske problemer var lige så udbredte hos børn i kernefamilien som hos børn i ligeligt fordelte deleordninger.
Børn, som boede hos kun den ene forælder eller mest hos den ene, havde flere symptomer og også lavere selvværd.

Hele rapporten om forskning om børn i deleordninger kan læses her:

Børn i deleordninger – en forskningsoversigt

Vi har taget ud af rapporten, og der er naturligvis meget mere info og konkret viden at hente i den samlede rapports data.

Når debat bliver meningsbåret i stedet for at tage udgangspunkt i forskning og viden

Debat er ofte båret af holdninger. I mange debatter er det ikke et problem, men i spørgsmål, der handler om børns trivsel, familiers måder at arrangere 2 hjem på og forældres samarbejde, bliver vi nødt til at kræve, at medier og fagfolk tager udgangspunkt i nyeste viden og forskning.
Vi kan ikke regne med, at at et kendskab til naboens datter eller en holdning om ‘jeg synes’, er god nok grund til at tage stilling til så vigtige spørgsml som delerodninger.

Ofte er den danske debat om skilsmisse og deleordninger præget af holdninger og værdier, mere end den er præget af fakta og forskning. For tiden er det et populært argument at tale om 7/7 ordningen som ”egoistiske forældre, der tænker på egne behov fremfor børnenes”.

Eksperterne er ofte psykologer, der egentlig ikke forholder sig til konkret viden om børn i deleordninger, og hvilken betydning, de forskellige deleordninger har. I stedet bliver det synsninger og hypoteser, med udgangspunkt i psykologisk viden om børn, og det fremlægges som fakta, på trods af manglende specifik viden på området omkring de forskellige deleordningers betydning.

Det er, for at sige det mildt, et voldsomt problem i debatten om børns trivsel. Debatten bliver meget hurtigt følsom og farvet, da mange har en interesse i at finde de fakta, der passer bedst i egen kontekst. Der er simpelthen behov for mere forskning på området, så vi kan begynde at tale om gennemarbejdet og analyseret viden, fremfor hvad vej vinden blæser i en værdidebat med mange forskellige interesser.

Netop manglen på viden fremhæves i forskningsrapporten som forvridende for debatten

I den gennemarbejde forskningsrapport udlægges netop den manglende empiri og forskning på området som et problem, når vi skal rådgive og lovgive på området. Den påståede viden bliver ofte baseret på tolkninger, og det nævnes i rapporten, at tilknytningsteorien bliver vejledende i debatten om, hvorvidt børn kan bo skiftevis hos forældrene i en tidlig alder, og at tilknytningsteorien også bruges i forhold til, hvordan rådgivning gives til familier ligesom for lovgivning og politik.

Rapporten fremhæver også, at den manglende viden på området gør, at der stadig ikke er ét klart svar på, hvordan deleordninger påvirker børn. Ligeledes er der faktorer, som fx forældresamarbejde og adgang til ressourcer, der kan have betydning for deleordningen og baggrunden for, hvilken deleordning man vælger.

Læs mere forskning om børn og deleordninger her:

Læs også: Deleordningens betydning for børn

Læs også: Forskning om deleordning og søskende

Læse også: Forskning om deleordning og venskaber

Læs også: Forskning om 3 årige i deleordninger

Læs også: Forskning om teenagere og deleordning

Du vil også kunne lide