Ny forskning om deleordningens betydning for børn

Ny forskning om deleordningens betydning for børn

Forskning omkring deleordninger er mangelfuld. Ofte bliver debatten herom værdiladet, og fakta taget ud af sammenhæng – uden fokus på reel viden. Vi har studeret ny gennemarbejdet forskning omkring betydningen af de forskellige deleordninger for børns trivsel.

Forskningen er fra vores svenske naboer og fra 2016. Du kan læse hele rapporten her:

Børn i deleordninger – en forskningsoversigt

Uddrag fra forskningen om deleordning og børns trivsel

Vi har taget uddrag fra rapporten omkring deleordninger. Forskningen beskæftiger sig med rigtig mange emner; vi har lavet et kort resume af de resultater, som beskæftiger sig med deleordninger.

Hvis du vil læse om forskelle på børn, der kun bor hos en enlig far eller en enlig mor, kan du også læse om det i rapporten.
Rapporten beskæftiger sig også med de helt store børn i gymnasiealderen, og med forskning fra andre vestlige lande.

Mangel på forskning og empiriske studier farver debatten

Det fremhæves i rapporten, at manglen på empiriske studier af små børns trivsel i skifteordninger, har betydet, at tolkningen af tilknytningsteori bliver vejledende i debatten om, hvorvidt børn kan bo skiftevis hos forældrene i en tidlig alder. Tolkninger af tilknytningsteorien har også fået konsekvenser for hvordan rådgivning gives til familier ligesom for lovgivning og politik.
Internationalt er spørgsmålet diskuteret også i fx Norge, , Australien og USA.
Igennem de sneste 2 år er den internationale debat modnet. De forskere, der tidligere har haft forskellige standpunkter, har i nye artikler nærmet sig hinanden.

Rapporten fremhæver derfor også, at der er brug for yderligere forskning på området.

Kategorisering af deleordninger

Deleordninger inddeles i rapporten i 3 kategorier; de børn, der bor i en ligelig fordelt deleordning og de børn, der bor i en deleordning med mest tid hos den ene forælder samt de børn, der bor hos kun den ene forælder.

Læs også: Kategorisering af skilsmissefamiliers forældreskab

Belastende faktorer i skilsmissefamilier

Skilsmissebørn har generelt en øget risiko for følelsesmæssige eller sociale probemer samt lavere trivsel, sammenlignet med børn fra kernefamilien.
Dette forklares blandt andet med mindre adgang til ressorucer i form af fx socalt sikkerhedsnet og økonomi samt mindre støtte, nærhed og engagement fra forældrenes side.
Børns lavere trivsel efter en skilsmisse kan også hænge sammen med familiekarakteristiska, som har givet anledning til skilsmissen. Skilsmisseforældre har oftere dårligere økonomi og psykiske problemer end de, som lever sammen, og disse problemer kan have foregået allerede inden skilsmissen.

Længerevarende konflikter mellem forældrene er en afgørende faktor for børnenes trivsel og sundhed

Forskning i deleordninger for børn på 0-3 år

På trods af den begrænsede tilgang til empiriske studier hævder forskere i dag, at børn kan overnatte hos begge forældre allerede i de første år.
Det fremhæves, at det især er området for de 0-3 årige børn, hvor forskningen er mangelfuld.

Læs mere om forskning og 3 årige i deleordning

Forskning i deleordninger for børn over 6 år

Der findes betydeligt flere studier af skolebørn i deleordninger, end af de yngre børn. Det skyldes delvis, at der er flere skilsmissebørn blandt de ældre børn, men også at børn over 10 år selv kan svare på spørgsmål, hvilket gør forskningen mindre resourcekrævende.

Svenske studier om deleordninger

De boformer, der sammenlignes i den svenske undersøgelse er børn i kernefamilien, deleordning, hvor børnene er lige meget hos begge forældre, deleordning med mest tid hos den ene forælder, og de børn, der boede hos kun den ene forælder.

Undersøgelsen er korrigeret for sociale faktorer, så som andelen af udenlandske forældre og forældrenes uddannelsesniveau.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i barnets psykiske trivsel i forhold til deleordningen og boformen.

Studiet forholdt sig til 4 dimensioner af psykisk trivsel i relation til, hvordan barnet boede – humør, psykisk trivsel, selvværd og autonomi.
Børn i kernefamilien angav større trivsel i alle 4 kategorier sammenlignet med børn, hvor forældrene levede hver for sig.
Børn i deleordning med ligeligt fordelt tid mellem far og mor, var dem, der var mest tilfredse, sammenlignet med de børn, der boede hos kun den ene forælder eller boede med mest til hos den ene forælder.

Barnets adgang til økonomiske ressorucer og barnets tilfredshed med relationen til sine forældre, viste sig at være betydningsfuld for den psykiske trivsel. Når man i analysen justerede for disse 2 faktorer, økonomi og forældrerelation,  var der ikke længere nogen overrepræsentation for psykisk mistrivsel mellem børn i ligeligt fordelt deleordning og i kernefamilien.

Psykosomatiske problemer som hovedpine og søvnløshed hos børn

Børn i ligelig deleordning havde lavere niveau af psykosomatiske problemer, end de børn, der boede mest hos den ene forælder eller kun med den ene forælder.

Søvnproblemer var det mest udbredte symptom på psykosomatiske problemer.

Af børn, der boede med bare en forælder, led 22 % oftere eller altid af søvnproblemer. 19 % af dem, som boede mest med en forælder led af søvnproblemer, mens 14 % af børn i ligelig fordelt deleordning op mod 13 % af børnene i kernefamilien led af søvnproblemer.

Næstmest almindeligt var tilbagevendende hovedpine. Her rapporteres 19 % af de børn, der boede hos kun den ene forælder at lide af hovedpine, 17 % af børn hos mest den ene forælder og 14 % af børnene i den ligeligt fordelte deleordning op mod 12 % af børn i kernefamilien.
Forskerne fandt, at mængden ressourcer også havde betydning for disse problemer.

Når man korrigerede for blandt andet barnets oplevelse af relationen til forældrene sænkedes risikoen for psykosomatiske problemer hos børnene i 6 års alderen. For børn i 9 års alderen, viste det sig, at når der blev korrigeret for barnets oplevelse af forældrerelationen, var der ingen forskel på børnene i kernefamilien og den ligeligt fordelte deleordning, og psykosomatiske problemer.

Andre studier omkring psykisk trivsel

I et andet studie, baseret på knap 5000 børn, målte man psykisk mistrivsel udfra spørgsmål om barnet følte sig nervøs og anspændt, havde svært ved at sidde stille og koncentrere sig, var kede af det, sure og irriterede og om de oplevede sig selv let blive arrige.

Et andre studier undersøgte man selvværdet ud fra 3 spørgsmål om tilfredshed med sig selv, sit udseende og om man tror, det kommer til at gå godt i fremtiden.
Resultatet viste, at psykiske problemer var lige så udbredte hos børn i kernefamilien som hos børn i ligeligt fordelte deleordninger.
Børn, som boede hos kun den ene forælder eller mest hos den ene, havde flere symptomer og også lavere selvværd.

Et studie omkring kortisol (stresshormon) i hjernen hos unge teenagere, viste, at der ingen forskel var på unge, der boede i kernefamilie og unge i den ligeligt fordelte deleordning. Det samme gjorde sig gældende med smerteoplevelse. I dette studie testede man ikke børn hos kun én forælder eller børn, der boed emest hos den ene forælder.

De sociale livsvilkår for børn, der bor hos bare en forælder, er blandt andet at de sjældnere har penge til uforudsete udgifter sammenlignet med børn i ligeligt fordelt deleordning. Ligeledes er det med at måtte afstå fra at deltage i aktiviteter med kammerater pga, økonomi.
Børn i de ligeligt fordelte deleordninger havde samme økonomiske forudsætninger som de børn, der levede i kernefamilien.

Barnets oplevelse af forældrerelationen

I en undersøgelse af børn mellem 6-9 år viste det sig, at børn i kernefamilien oplevede at have den bedste forældrerelation. Af børn fra skilsmissefamilier havde de børn, der levede i den ligeligt fordelte deleordning den bedste oplevelse af forældrerelation sammenlignet med børn, der boede med kun én forædler eller mest hos den ene forælder.

Læs også: Søskendes betydning for børn i deleordning

Læs også: Forskning om 7/7 ordningen

Du vil også kunne lide