Kan kernefamilien lære af delefamilier?

Kan kernefamilien lære af delefamilier?

Eller rettere; HVAD kan kernefamilien lære af delefamilierne?
Jeg tillader mig at referere til Anja Marschall, der har skrevet en phd ‘Kan børn deles? Børns perspektiver på hverdagsliv på tværs af to hjem’. Phd’en forsker i delefamilier og delebørn. En af konklusionerne er, at billedet af virkelighedens skilsmisser og delebørn er mere nuanceret end det negative billede, medierne ofte tegner.

Anja Marschall fremhæver, at delefamilier har mere kvalitetstid – og det er noget, som kernefamilien kan lære af. I delefamilien prioriteres tiden sammen, og man dyrker nærvær og samtalen med øjenkontakt i højere grad – simpelthen fordi man ikke er sammen hver dag.
Ifølge Anja Marschall kan kernefamilien tage ved lære af, at netop kvalitetstiden eksisterer – også i hverdagen, når det ikke er ferietid. paradokset er dog, at det intense samvær, som delefamilier nyder, måske kun eksisterer, netop på baggrund af præmissen, hvor de ikke er sammen hele tiden.

Når far og mor får tid betyder det glade forældre

At være deleforældre, betyder også, at du får tid til dig selv. Tid til dine interesser og tid til at hoppe af frikadelle-vognen, hvor du sørger for vasketøjet, indkøbene, madpakkerne, rengøringen og alt det, som nogle kan have svært ved at genkende sig i, hvis ikke der er tid til andet. Mange deleforældre kan berette om, at de finder tilbage til sig selv, og begynder at dyrke de sider, man var inden børnene kom. Energien og glæden kommer tilbage, og det genererer overskud på alle konti – også til at være en mere tilfreds forælder.

I kernefamilien kan dét, at dyrke sig selv og egne interesser, være forbundet med dårlig samvittighed – man vælger familien fra, eller partneren sidder og føler sig ladt i stikken med pligterne.
Måske skal kernefamilien være bedre til at give pusterummet til de voksne – at lade mor og far dyrke dem selv og deres interesser på den fede måde, uden at det efterlader sure miner eller et ‘så skylder du også’.

Giv slip på idealerne – hvad jeg har lært

En anden ting, som jeg har lært ved min rolle som enlig mor i mine børneuger er, at nogle ting er umuligt at nå hver dag. Jeg får ikke altid lavet økologisk mad fra bunden, hvor duften fra gryderne breder sig i huset. Næ, der bliver købt take away og indkøbene bliver leveret fra ‘nemlig’.  Og det er bare super ok. For jeg vil gerne betale for tid og gå på kompromis med idealerne. En pizza skader ikke, hvis alternativet var, at jeg stod med ryggen til de økologiske gryder og ikke snakkede med mine børn. Det er overskuddet, glæde og nærvær med børnene, der tæller.


planlægning og delebørnDette indlæg er en del af vores tema “Snak mindre skilsmisse, mere familie tak!”, som vi laver i samarbejde med SwapKids – den gratis app, som gør planlægningen lettere for landets delefamilier. Læs magasinet her


 

Du vil også kunne lide